Et PU-gulv er en sikker løsning
Ønsker du at få lagt et nyt gulv, som både kan holde til en stor daglig slitage, og som samtidig har støjdæmpende egenskaber? Med et polyurethan-gulv får du et utroligt slidstærkt, støjdæmpende og ikke mindst rengøringsvenligt gulv, som kan holde i rigtig lang tid. Hos CA Gulvteknik ApS har vi mange års erfaring, og vi tilbyder belægning med polyurethan hos kunder i hele Danmark, men særligt mange af dem kommer fra Holstebro, Herning, Skive og omegn.
Hvad er fordelene ved et polyurethan-gulv?
Polyurethan er en gulvbelægning, som kan smøres på alle typer af jævne gulve både udendørs og indendørs, og det kan også smøres direkte på træ. Et polyurethan-gulv er et fugefrit gulv, der er utroligt hårdt og slidstærkt. Det specielle ved denne type gulv er dog, at det både er blødt og eftergivende at gå på, samtidig med at det har en støjnedsættende funktion, hvilket gør gulvet populært i alt fra børnehaver til legehaller.
Med et PU-gulv får du et ekstremt slidstærkt gulv, som blandt andet er særligt velegnet i fitnesscentre, sportshaller og institutioner. Derudover er det meget nemt at gøre rent og vedligeholde, hvilket også gør det velegnet i et badeværelse, og det kan både fås med en glat eller en skridsikker overflade. Disse faktorer er med til at gøre polyurethan-gulv til et populært valg.